Optimale næringsstofstrategier for handelsgødning - SEGES Projektsitet
Formålet er at optimere landmandens driftsøkonomi og bundlinje samt at mindske gødskningens miljøpåvirkning ved udvikling af uvildige strategier for tilførsel af handelsgødning i de mest almindelige landbrugsafgrøder. Derudover er det formålet at fastsætte optimale kvælstofmængder og grundlaget for kvælstofnormer.
I projektet vil danske og udenlandske forsøg og undersøgelser blive studeret som en del af forundersøgelsen forud for gennemførelsen af nye markforsøg. Bl.a. vil et samarbejde med kollegaer i England og Irland blive videreført, så erfaringer og forsøgsresultater udnyttes bedst muligt. Designet af nye forsøg drøftes på møder med lokale danske rådgivningsvirksomheder. Der udarbejdes og gennemføres ca. 60 markforsøg efter 12-14 forskellige forsøgsplaner i 7-8 forskellig afgrøder til afdækning af optimale gødskningsstrategier og mængder i disse afgrøder. I en del af forsøgene skal udviklingen af afgrøden følges nøje med hjælp af optagelser foretaget med et dronebåret, multispektralt kamera og med målinger fra jorden med forskellige afgrødesensorer for at kunne fastslå sammenhængen mellem afgrødeudvikling, høstudbytte og næringsstofbehov.
Resultaterne formidles i ”Oversigt over Landsforsøgene”, og nye og forbedrede gødskningsstrategier formidles bl.a. på Plantekongres og i artikler på SEGES’ hjemmeside og i landbrugsfaglige tidsskrifter. Ved at følge uvildige, fagligt velfunderede gødningsstrategier kan landmanden sikre, at det økonomiske udbytte er i top samtidig med at miljøbelastningen minimeres. For hvert kg kvælstof, som udnyttelsen forbedres med, vil høstudbyttet øges med f.eks. 10-15 kg korn, og kvælstofudvaskningen vil falde med ca. 0,2 kg.
Med en kraftigt udviklet vinterraps og en økonomisk optimal kvælstofkvote kan det være interessant at tilføre en del af kvælstoffet som en bladgødskning i blomstringsfasen. Er rapsen tørkestresset bør det overvejes at vente med gødskning til efter regn.
Majsen er igen i år meget udsat for specielt bormangel på grund af det tørre vejr. Forsøg med mikronæringsstoffer til majs fra 2014-2017 har vist merudbytter (ikke signifikante) for tilførsel af bor og mangan.
Kvælstofprognosen 2019 viser et mindre kvælstofbehov end normalt. De store nedbørsmængder i marts indtil nu (17. marts) vurderes ikke at have afgørende indflydelse på prognosens angivelser. N-min er større end normalt både i vår- og vintersæd.
I 2019 er der gennemført en lang række forsøg med det formål at belyse den korrekte gødningsmængde, gødningstype, udbringningstidspunkt i korn, raps og hestebønner.
EU Kommissionen har besluttet at ændre reglerne for tilsætning af kobber til smågrisefoder, og det vil reducere mængden af kobber i gyllen. Men selv ved reducerede fodernormer vil der være tilstrækkeligt kobber i gyllen til at dække afgrødernes behov.
Marker med kobbertal fra 2014-2019 er analyseret for at belyse, om det er særlige jordtyper, regioner, brugstyper m.m. hvor der er øget risiko for kobbermangel. Se resultaterne i artiklen.
I 2019 er vinterrapsmarkerne generelt kraftigt udviklede, og man kan med fordel tilføre en lidt lavere mængde kvælstof ved første tildeling end normalt.
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst. Men i år er hvedemarkerne meget kraftige og har anlæg til mange sideskud. Derfor bør man udskyde første tildeling og kun udbringe en moderat mængde ved første tildeling.
Generelt er væksten i vintersæd bagud i efteråret 2019 på grund af sen såning og køligt vejr. Risikoen for manganmangel vurderes derfor at være mindre end i 2018. Høje udbytter kan dog reducere tilgængeligheden af mangan for efterfølgende afgrøde.
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. I 2019 bør man holde igen med kvælstofmængden ved første tildeling, da afgrøderne generelt er kraftige.
Se eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer. Udvalgte produkter kan også anvendes på økologiske arealer.
I strækningsfasen bør kornet kontrolleres for pletter med dårlig vækst. Satellitfoto fra CropSat eller CropManager kan være en hjælp til at identificere dårlige pletter